Baggrund

onsdag den 21. februar 2018

Scrapbook Fun's Design Team - Merete

Mit navn er Merete, og jeg er fra den fantastiske årgang 1979. Jeg bor i Karup (mellem Herning og Viborg), sammen med min mand, Claus, og vores to skønne piger Ida og Merle. Til dagligt arbejder jeg på Flyvestation Karup.

Jeg har altid været meget kreativ, og elsker mit frirum, som jeg får, når jeg sidder i mit scraphjørne i stuen. Jeg laver mest kort, tags og blomster, men jeg laver også æsker og album.


Min stil er vist lidt blandet – jeg holder dog meget af lækkert designpapir, glimmer, flotte rammer, blonder, tags og blomster (masser af blomster).


Jeg glæder mig til at være en del af designteamet her hos Scrapbook Fun, og håber på, at jeg kan inspirere jer med en masse fra min kreative hånd.




 



1 kommentar:

Heidi Worsøe sagde ...

Skønt at se Merete er med på teamet. Glæder mig til at se flere lækre kreationer